Eremitageløbet 2016
Foto: Jesper Simonsen

Det er efterhånden virkelig lang tid siden sidste indlæg her på bloggen. Min computer har været i stykker, og jeg har nu kæmpet i en måneds tid, for at få den op at køre igen. Jeg har nægtet at give op og købe mig en nye computer, og nu tror jeg, at den er nogenlunde på toppen igen. Så her kommer nu et, meget forsinket, indlæg om Eremitageløbet 2016.

Efter-marathon-form og målsætning

Havde virkelig svært ved at vurdere, hvordan jeg ville komme til at klare mig til Eremitageløbet. Det lå kun to uger efter marathonet i Berlin, og jeg havde kun løbet få korte ture i roligt tempo.  Jeg vidste, at jeg var i markant bedre form end til løbet for et år siden. Dog vidste jeg også, at jeg slet ikke havde fået bakketrænet, som jeg ellers plejer op til Eremitageløbet. I 2015 gennemførte jeg de 13,3km på 1:05:41. Jeg legede lidt med tanken om at komme i mål på under 1 time, men jeg vurderede så, at det nok lige var optimistisk nok. Målet blev derfor at komme under 1 time og 3 minutter.

Eremitageløbet 2016

På løbsdagen havde jeg lidt svært ved at sætte mig op til at præstere. Tror ikke rigtigt, at jeg var kommet mig efter Berlin Marathon. Det var ligesom for tidligt, at skulle præstere igen. Men der sker et eller andet, når man går rundt i startområdet. Lige pludselig virkede de 13,3km ikke så uoverkommelige.

Vi blev skudt afsted kl. 11, og jeg lagde ud i et tempo omkring 4:45/km. Sådan fortsatte jeg de første 5 kilomenter, men begyndte så at miste fart. Måtte virkelig kæmpe for at holde tempoet oppe, og der var stadig lang vej endnu. På den lange bakke op mod Eremitageslottet, forsøgte jeg at tænke over mine teknik: tog små skridt og brugte armene til at få fremdritft. Det virkede, og jeg kom hurtigt op i et tempo, som jeg kunne holde til 12km-skiltet. Jeg kom til at tænkte tilbage på marathonet to uger tidligere, og hvordan jeg havde haft det et par kilometer før mål. Dette kunne ikke sammenlignes. Tanken om, hvor frisk jeg egentlig stadig var, gav mig ny energi. Den sidste del af løbet blev tilbagelagt i et tempo omkring 4:05/km, og jeg kom i mål på 1:02:22 blot 1 sekund efter min mors personlige rekord – Lidt øv! Selvom jeg lige skulle have pusten tilbage, så følte jeg mig ikke helt tappet for energi. Så til næste år bliver målet at komme under 1 time.

Skriv et svar