Frühstückslauf 2016 in BerlinSå er marathonweekenden igang! Startnummeret er hentet i messehallen, og tøjet til i morgen er lagt frem. Her til morgen blev der løbet Frühstückslauf, der er en knap 6km shake out-løbetur fra det smukke Charlottenburg Schloss til det historiske olympiske stadion. Turen sluttede af med en runde på løbebanen inde på stadion, og det var en ret vild oplevelse. Som det bør sig, foregik det hele i et meget langsomt tempo/gang.

Da tiden i Berlin denne gang er knap, har vi virkelig måtte prioritere, hvad vi ville bruge tiden på. Shopping blev prioriteret højeste. Vi tog ud i byen lidt efter 12. Første stop blev Nike-butikken i Europa Center efterfulgt af en kop kaffe i solen på Wittenbergplatz. Herfra gik turen til Kreuzberg, hvor vi var på loppemarked og spiste Flammkuchen ved Marheinekeplatz. Sidste stop blev Scheunenviertel og Muji-butikken, før turen gik tilbage mod hotellet. Nu skal benene bare hvile, og i aften skal der indtages pasta i store mængder.

Skriv et svar